KONTAKT >

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

     
  MY VOICE
- International musik- & filmfestival i Nordjylland
under My World IMAGES
26/8 - 7/9 2010

 
     
  * MY VOICE er den nordjyske del af den landsdækkende Images festival og arrangeres i et tæt samarbejde med Center for Kultur og Udvikling (CKU), som er en del af Kulturministeriet og Udenrigsministeriet.

* MY VOICE er et nordjysk samarbejde mellem Region Nordjylland, Kulturaftale Nordjylland og de fire kommuner Thisted, Rebild, Frederikshavn og Aalborg. Region Nordjylland, Regional Udvikling er sekretariat for festivalen.

* MY VOICE er en contemporary art festival som sætter fokus på musik og film fra de lande vi normalt betegner som udviklingslande – et fokus der helt og holdent fanger det moderne internationale kunstneriske udtryk i en række af disse landes samtidskunst. Kunst og udtryk der ofte har et stærkt politisk og samfundsmæssigt bid og er en kommentar til den virkelighed kunstnerne kommer fra.

* MY VOICE skydes i gang og er værter for My World IMAGES store nationale åbningsevent i Skørping torsdag den 26. august kl. 17.30, med et bredt kunstnerisk program og åbningstaler af bl.a. minister, regionsrådsformand, formand for CKU og borgmester. Og MY VOICE slutter med koncert i HUSET i Aalborg tirsdag den 7. september med koncert med pakistansk qawwali-musik.

* MY VOICE finder sted følgende steder: Det Musiske Hus - Frederikshavn, 1000Fryd - Aalborg, Plantagehuset – Thisted, Kulturstationen – Skørping, Broen Festival – Vildsund, Studenterhuset og Gammeltorv – Aalborg, Lille Torv – Thisted og HUSET – Aalborg.

* MY VOICE præsenterer koncerter og film fra bl.a. følgende lande: Nepal, Pakistan, Mali, Sydafrika, Uganda, Palæstina, Colombia, Indien, Ghana, Mozambique, Angola, Senegal, Indonesien, Kenya, Zambia og Danmark.
 
     
  MY VOICE sekretariat:
Region Nordjylland – Regional Udvikling
Projektleder: Karsten Højen
Niels Bohrs Vej 30, DK-9220 Aalborg Ø
Tlf. +45 96 35 13 83 – +45 20 71 77 55
karsten@goglobalnord.dk
 
     
 

MY VOICE er en integreret del af den landsdækkende
My World IMAGES

Verden er i flux. Befolknings-sammensætninger ændres. Traditioner fornyes. Kulturer udvikles. Magtstrukturer ændres. Hvad der var et uland i går er en økonomisk stormagt i morgen. Vores billeder af verden er i opløsning. Eller er de? Ind imellem er vores beskrivelse af verden snarere som en dårlig telefonforbindelse, hvor man hele tiden kan høre ekkoet af sin egen stemme.

Med den kommende IMAGES festival, My World IMAGES forsøger vi at indhente den forsinkelse. Vi ryster posen, udligner afstanden og lader kunstnerne fortælle. Vi opgiver vores fortælling om dem – de andre, de fremmede – til fordel for deres mange fortællinger: 170 individer, 170 verdener, 170 fortællinger af 170 kunstnere. Vi overlader roret til musikere, sangere, dansere, film og teaterinstruktører, billedkunstnere og forfattere.

I det hele taget handler My World IMAGES om at give slip. På traditionelle opfattelser og faste parkeringer. Kradse lidt under overfladen og løfte stenen. Måske er punken fra Nepal og hip
hoppen i virkeligheden fra Afrika. Måske er det mest vidunderlige at opgive sin egen position for en stund og se hvad verden, og i dette tilfælde den 3. af slagsen, har at byde på. Hvad er et
udviklingsland? Hvis vi skal være politisk korrekte, er det vel et økonomisk udfordret land – men kan det også være et kunstnerisk udfordrende land?

My World IMAGES er ikke bare endnu en festival. Der er noget på spil. Vi har noget på hjerte. Vi skal nå en masse. Først og fremmest mødet for at mødes er et grundlæggende udgangspunkt for al slags udvikling inklusiv samfundsudvikling. Derfor rykker My World IMAGES ud i byen. Det urbane rum er scenen, mødestedet. Vi ønsker at skabe en tættere kontakt mellem festivalen og dens publikum for at etablere en mere direkte dialog. Byen er rammen og menneskene er hjertet i byen – og her skal vi starte vores møde. Mødet er centralt – ikke blot mellem kunstnere og publikum, men også kunstnere imellem. Derfor er samarbejde også kodeordet i vores udvikling af festivalen. Center for Kultur og Udviklings arbejde med udviklingslandene bygger på samarbejde, og det har vi integreret i My World IMAGES. Det betyder, at IMAGES for første gang præsenterer værker produceret af danske og internationale kunstnere i tætte og givende samarbejder, skabt direkte til festivalen. I festivalavisen og på hjemmesiden kan du læse mere om de enkelte events og dykke ned i artikler, som følge processen og tilblivelsen af nogle af de værker som kan opleves på festivalen.

www.images.dk


 
     
 
  MY VOICE sekretariat - Region Nordjylland / Regional Udvikling - Projektleder: Karsten Højen - Tlf. 96 35 13 83 / 20 71 77 55 - Email: karsten@goglobalnord.dk